7. Kritisk bs på 2,2

En dårlig rekord. Har lige (kl. 22.20) målt mit blodsukker til 2,2. Og jeg kan ikke mærke det. Hvor jeg for flere år siden havde nogle insulinfølinger (kritisk lavt blodsukker), mærkede jeg koldsved, sitrede over hele kroppen og var forvirret, vidste der var noget galt, men var ikke klar over, hvad der foregik.

Sukkervand og en mad klarer det
Det første, jeg gjorde efter målingen, var at tage et glas sukkerholdigt saftevand og supplere det med noget fast føde, så maven havde noget at bestille. Ellers ræser tankerne i aften om, hvad jeg kan gøre for at sikre mig mod, at det bliver endnu værre.

Årsagen til, at det er kommet så langt ned er, at jeg nu følger nogle strikse regler for min kost. Før overtrådte jeg alt, hvad der var at overtræde – spiste “forbudne” sager, på forkerte tidspunkter, glemte måltider, sprang dem over i hast, overspiste, var lidt for sjusket med at sammensætte maden.

Det betød, at jeg havde elevator-blodsukker, der ræsede op og ned. Men det var altid over 4,8. Jeg målte BS sporadisk, men tog samvittighedsfuldt min insulin og mine piller hver morgen. 10 streger af den hurtige novorapid og 40 enheder af levemir, der skulle danne bunden for de næste 24 timer.

Ny livsstil satte bs ned i en fart
For 14 dage siden ændrede jeg min kulinariske livsstil og skar brutalt ned på kulhydrater og protein. Hvis du har kigget i mine tidligere indlæg i bloggen, vil du vide, at jeg har nedsat nyrefunktion og derfor passer godt på ikke at belaste dem. Derfor begrænser jeg mit indtag af protein til noget i retning af 50 gram om dagen. Og en håndfuld piller mod hjertesyge, nervebetændelse, sukkersyge, gigt og så yderligere et hav af piller til at modarbejde bivirkningerne ved de første piller.

Jeg følger i dag Quit Diabetes-diæten i en tilpasset form og baserer indkøb på LKHF-princippet (lavt-kulhydrat-højt-fedt). Jeg spiser tre gange om dagen, så maven er færdig med sit arbejde, når det næste måltid kommer ned. Det skulle give noget ro over blodsukkeret.

Nu står skyr, hytteost, tomater, dåsemakrel og lignende guf på min indkøbsseddel. Jeg spiser ofte gryderetter (uden ris, kartofler eller pasta), og af brød rører jeg stort set kun lidt fuldkornsbrød uden kerner (elskede ellers schwartzbrot før). Jeg holder mig ikke tilbage fra æg, ost, smør og olivenolie (men taber mig alligevel). Det er bare kulhydrater og protein, jeg vogter mig for.

Mine nyrer har skræmt mig til at passe på, hvad jeg sluger. Og det er meget vel, især fordi jeg har tilpasset min insulin derefter. Jeg er nemlig holdt op med at tage victoza. Uden min læges accept. Jeg måler og måler og ser ingen grimme effekter, så jeg tror på, det er i orden. Victoza er et kapitel for sig. Mere om det en anden gang.

Mere elevator-bs, bare lavere
Dagens blodsukker lå ifølge min måler (Accu-Chek Mobile) på 8,4, da det var højest. Men to timer efter min tidlige aftensmad var bs på 2,9. Det undrede mig, men jeg tog en portion mad til og målte mig igen et par timer efter. 5,0 – fint.

For “sjov skyld” målte jeg det igen kl. 22.20, og der fik jeg choket: 2,2.

Hvordan dælen var det kommet derned? Hvad var der sket?

Min diæt virker!
De seneste 14 dage har blodsukkeret mestendels været pænt til lavt. Tilsyneladende har min nye diæt slået igennem med hurtig virkning.

Jeg har enkelte overgange været fræk og overtrådt reglerne. En arbejdsdag tog jeg en shawarma, en dag købte jeg en Vanille Bourbon i Fakta (jøsses, hvor smagte den godt) og siden en liter Isis. Begge is forsvandt ned i gabet i løbet af en dags tid (det var altså to forskellige dage, forstås), og jeg kunne ikke se det på mine bs-målinger. Fantastisk!

Før i tiden ville det sende bs’et i luften med en raket, men da skulle den jo også slåsse med andre uregelmæssigheder. Mærkeligt, som kroppen reagerer. Den “overreagerer åbenbart ikke så let på overtrædelser, når den bare får tid til at bearbejde maden i fred – uden at jeg læsser det ene måltid ned efter det andet, før kroppen har fået bugt med det forrige.

Men næste skridt må uden tvivl være, at jeg skal kontakte min læge og få en ny aftale om levemir-dosen. Den er stadig rygraden i min medicinering mod sukkersygen. Derpå skal jeg fokusere på at stabilisere blodsukkeret.

Blodsukkeret sad oppe i halsen
I dag mærker jeg (åbenbart) insulinfølinger på 2,2. Det sker sjældent nu om dage – faktisk er det et par år siden, såvidt jeg husker. Men lige efter følingen sad det lave blodsukker oppe i halsen og truede med at kvæle mig.

Det var en uro, ikke over, om jeg skulle falde om (for jeg gjorde det rigtige med at drikke og spise), men om jeg overhovedet vil kunne styre insulindoserne, kosten, målingerne, det hele.

Og jeg spekulerer på, hvad der vil ske, hvis bs kommer endnu lavere ned!? Hvordan – eller rettere sagt: hvornår vil kroppen reagere?

Årene med diabetes t2 har betydet, at kroppen har vænnet sig til episoder med lavt blodsukker og ikke længere reagerer ved et bs på 2,8 eller lignende. Der skal mere til, men så kommer reaktionen også. Jeg vågner heller ikke op og finder ud af, at jeg er død af lavt blodsukker. Jeg vågner, formentlig badet i sved eller helt rundt på gulvet, hvis det skulle gå så galt. Men altså ved et noget lavere blodsukker.

Så i nat har jeg en lille papjuice på natbordet og er klar til at smøre mig en ostemad …

Tilføjelse torsdag morgen
Efter at have snakket med mit lægehus reducerer jeg nu min langsomtvirkende levemir-dose fra 40 til 30 enheder. Sygeplejersken sagde, at levemir reagerer langsomt på ændringer, så efter tre-fire dage vil jeg nunne mærke effekten. Jeg glæder mig …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>