2: Et slag i nyrerne

Umiddelbart efter den dårlige nyhed fra min læge har mine tanker svært at slippe nyreproblemet og de konsekvenser, der tårner sig op inde i mit hoved. Jeg må kigge på nettet for at vide mere.

Jeg blev så paf, at jeg ikke fik udspurgt lægen  om de 1.000 spørgsmål, der rejste sig. Hvad er der sket, siden diabetesafdelingen siger, mit nyretal er 60 procent, og min egen læge siger, den nu er på 40??? Jeg nåede kun at stille ét spørgsmål i telefonen: Hvad skal jeg gøre for, at de 40 procent ikke bliver til 30 eller 20? Hans svar var “Pas på dit blodsukker”. Tak, doktor. Det troede jeg, jeg havde gjort.

Tallet 40 ramte mig som et slag i ansigtet. Hvordan dælen var nyrefunktionen kommet ned på 40!? Hvordan kunne der være så stor forskel på hans og diabetesafdelingens tal? Hvilke komplikationer ville der komme med en nyrefunktion på 40? Hvad, hvis nyrefunktionen blev forværret? Hvad så med mit job? Ville jeg ende med at skulle køre til dialyse på Rigshospitalet to-tre gange om ugen? Skulle jeg slæbe rundt derhjemme på en maskine, der ville “malke” mit blod?

Men jeg havde i hvert fald fået bekræftet, at der  var tale om kronisk nyresvigt. Det er kronisk, fordi det er uhelbredeligt. De taler  om fem stadier. Gennem de fem stadier bliver nyrefunktionen langsomt ringere og ringere for til sidst helt at ophøre. Så kommer det totale svigt og dialysen, eller transplantationen kalder.

Når jeg skimmede de lærdes tekster på sundhed.dk og hos nyreforeningen.dk om alt det, der kunne gå galt med nyrerne, syntes jeg, at jeg kunne mærke alle symptomerne. Jeg fik kun læst nogle sætninger om dialyse, før jeg syntes, jeg vidste alt for meget om emnet. Jeg slukkede computeren og tog en tur på kondicyklen.

Jeg er begyndt på et nyt liv. Nu erkender jeg min sygdom – den er virkelig kommet tæt på! Jeg har ikke vænnet mig til tanken om nyresvigt. Den forfærder mig stadig, men jeg ser muligheder forude.

Siden den chokerende melding har jeg sørget for at holde mit blodsukker i ave. Det har svinget mellem 4,2 (en sen aften) og 9,8 (målt to timer efter spisning). Jeg er sikker på, at det skyldes, jeg med regelmæssige mellemrum har taget seks små måltider, bestående af ting, der ikke har sendt blodsukkeret til vejrs i en fart. Jeg er faktisk gået ned i mængden af måltidsinsulin. Hvor jeg før stak 10 enheder Novorapid til morgen- og aftensmåltidet, kan jeg nu springe aftensmåltidet over.

Mit blodtryk er i forvejen i orden. Det holdes på plads med lidt kunstige tilsætningsstoffer.

Jeg har den seneste uge mærket et klart holdningsskifte i forhold til tidligere, hvor jeg sagtens kunne gå på kompromis med reglerne – spise en kage med kollegerne, tage for store portioner til hovedmåltiderne, spise uregelmæssigt (eller slet ikke). Og jeg har som mange andre mandfjolser ladet hånt om alvoren og bildt mig selv ind, at jeg havde styr på det. Når jeg har overtrådt reglerne, har jeg skudt mig en passende portion novorapid (den hurtige måltidsinsulin) og ment, at så var det i orden.

Men det var det ikke, hverken for vægten eller blodsukkeret. Nu hedder det stabile spisetider, små portioner, glukosemålinger før og efter måltiderne, til jeg er sikker på at ligge stabilt. Og det bedste er, at mine blodsukkertal lynhurtigt kom ned på mellem 4,2 og 7,8. Højeste var lige under 10, målt to timer efter et måltid.

Alligevel har jeg ikke levet som en asket i mit “nye” liv. Jeg har med stor fornøjelse nydt en softice i bæger, og selv to timer efter den kunne min glukosemåler ikke måle en forskel.

Men jeg er sikker på, at min badevægt kunne.

 

_____________________________________________________________________________________________

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>