8. Ned med BS

Sygeplejersken læste i dag min “rapport” fra min blodsukkermåler. 10 siders grafer og statistikker, som Accu-Chek Mobiles software har tygget igennem.

Siden torsdag i sidste uge har jeg efter aftale med sygeplejerske/læge sat min daglige levemir ned fra 40 til 30. Levemir danner basen for min insulin, da den stille og roligt bringer BS ned i løbet af dagen. Tidligere har jeg skudt mig med en tår Novorapid (f.eks. 10 enheder) ved de tre hovedmåltider. Men ikke mere. Jeg tager kun levemir nu. Det skyldes diæten, der – som tidligere beskrevet – har gjort underværker ved mit blodsukker.

De 30 enheder viste sig også at være for meget. Jeg havde adskillige lave blodsukre i weekenden, så i mandags aftalte vi at sætte levemiren ned til 26, og i dag satte vi dosen ned til 18 enheder.

– Efter tre-fire dage må du sætte den ned med to igen, hvis det er nødvendigt. Men levemiren skal først vænne sig til den nye dose, sagde sygeplejersken og mindede mig om at måle “hele tiden”. Jamen, jeg har aldrig stukket mig så meget som nu. Mine fingerspidser ligner brugte nålepuder. 

Hun forklarede, at BS skal ned på 5 og helst ikke under. Det er altså mit mål. Og nu går kampen på ikke at få det for lavt. Blodsukkerfølinger går ud over hjerte og hjerne.

Det er stort – i min lille sukkersyge verden. At have mere end halveret min insulindose. Temmelig meget mere end det, faktisk. Før tog jeg også Victoza, og Novorapiden bliver kun til seks enheder om morgenen. Det er også slut.

Og som en sidegevinst har jeg tabt mig to kilo på en uges tid.

Jubii!!! 

Hemmeligheden er min kost. Ganske simpelt. Jeg har tidligere skrevet om den, og i denne tid, hvor hele pointen med mine kostændringer handler om at stabilisere blodsukkeret. Men den seneste uge har jeg været urolig for min vægt. For at holde blodsukkeret tilstrækkeligt højt har jeg skullet fylde mig med mad. Ikke nemt, når hele ideen er kun at tage tre hovemåltider. Men dagene er gået med mad på ukurante tider, fordi BS har været lige lovligt lavt.

Så jeg var noget overrasket, da min badevægt sagde to kilo i underskud.

Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen. Hvordan kan jeg tabe mig, når jeg fylder mig med mad? Jeg spiser skyr med Cerveramarmelade (eller purløg), små og store portioner af nemme gryderetter med forskelligt grønt i, nogle gange med lidt kød. Men få kulhydrater. Og ingen frugt, da det indeholder fruktose. Så med de begrænsninger (og ja,de er såmænd store) taber jeg mig også. Som en positiv bivirkning. 

 

2 thoughts on “8. Ned med BS

  1. Hej Jan,

    Vi er 4 sygeplejerskestuderende fra uddannelsen i Silkeborg, som er i gang med en større opgave om type 2 diabetes.
    Vi er faldet over din blog, som du har henvist til via debat.diabetes.dk og ville høre dig, om vi kan sende dig nogle spørgsmål som vi skal bruge ifm. vores opgave.
    Hvis du er interesseret i at hjælpe eller gerne vil høre mere, kan du sende os en mail på den mail der er oplyst med dette svar.

    På forhånd mange tak!

    Med venlig hilsen

    Stine H, Mai, Sarah og Stine A.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>